Brand i flere skraldespande ved Føtex i Korsør
Brand i flere skraldespande ved Føtex i Korsør
Brandvæsnet måtte sent mandag aften tilkaldes, da flere skraldespande på parkeringspladsen ved Føtex i Korsør var blevet sat i brand.
Meldingen tiggede ind på alarmcentralen kort før midnat, om en skraldespand stod i brand på parkeringspladsen ved Føtex i Havnegade.
Da indsatslederen fra Slagelse Brand og Redning ankom til stedet, kunne han dog konstatere brand i tre skraldespande.
Kort efter ankom brandfolkene fra Falck i Korsør til stedet, hvor de hurtigt fik slukket ilden i skraldespandene på parkeringspladsen.
Det er kun godt en uge siden der sidst var brand i en skraldespand på samme parkeringsplads.
Her var en gruppe unge blevet set rundt omkring i byen, mens brandfolkene med godt 30 min. mellemrum, måtte rykke ud til brand i en skraldespand tre steder i byen.
LÆS OGSÅ: Flere påsatte skraldespandsbrande i Korsør i påsken
Den første meldingen var om en brand i en skraldespand på Føtex parkeringsplads. Godt 30 min senere var det en skraldespand i Nygade og den var kun lige blevet slukket, da der var brand i en skraldespand i Lovsø Anlægget.
Politiet tog da en runde i byen, for at finde gruppen af unge, som flere vidner havde set i nærheden af brandstederne.
De fandt dog ikke gruppen af unge, men der kom dog ikke flere meldinger om brand denne aften.
LÆS OGSÅ: Påsat brand i bunker på Møllevangen i Korsør
Også et plastikbord blev mandag aften ved 18 tiden sat i brand i en bunker på Møllevangen i Korsør. Men om der er en sammenhæng med denne brand og skraldespandene ved Føtex senere på aftenen, vides ikke.
Skulle du have set noget, eller ligge inde med viden i sagen, så kontakt Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi på tlf. 114.
/112news/
Denne artikel er set361gange.