Bilbrand og færdselsuheld skabte problemer på Storebæltsbroen

Arkiv foto. Lasse Antonsen - LA-Pressefoto.

Arkiv foto. Lasse Antonsen – LA-Pressefoto.

Storebælt: En bilbrand på Vestbroen lørdag aften resulterede i, at Storebæltsbroen måtte lukkes for al trafik i begge retninger, ligesom også togtrafikken blev indstillet over broen, mens brandvæsnet arbejdede på stedet.




Meldingen om branden kom klokken 19.51, men da der var en kraftig røgudvikling fra branden, blev der altså kort efter lukket for al trafik, men ved 21.15 tiden, kunne politiet dog meddele, at et spor ville blive åbnet på stedet, ligesom togtrafikken blev genoptaget.

Der gik dog ikke længe før den var gal igen på broen, da der klokken 21.31 kom en melding om et færdselsuheld i vestgående retning omkring Sprogø, hvor 2 biler skulle være kørt sammen, men der er ikke meldinger om tilskadekomne i forbindelse med ulykken.




Uheldet og branden har dog aftenen igennem givet anledning til en del kødannelse over Storebælt, ligesom togtrafikken har været ramt af forsinkelser, men trafikken skulle nu glide normalt igen.

/112news/




Denne artikel er set5296gange.