Bil stod i flammer to gange på få dage

Bil stod i flammer to gange på få dage

Korsør: To gange måtte brandvæsnet rykke ud denne weekend, da den samme bil, som holdt parkeret uden nummerplader på Dæmningen i Korsør stod i flammer.

Natten til lørdag måtte Slagelse Brand og Redning rykke ud til en bilbrand på Dæmningen i Korsør, da en henkastet bil uden nummerplader, pludselig stod i flammer.

Brandvæsnet var hurtigt fremme på stedet, hvor de fik slukket flammerne, inden de nåede at få ordentlig fat i bilen, som dog fik store brandskader i kabinen.

Natten til mandag måtte brandvæsnet dog endnu engang rykke ud til en brand i samme bil, hvor flammerne dog havde fået noget mere fat i bilen i den kraftige blæst.

Sådan så det ud natten til lørdag, hvor brandvæsnet måtte slukke en brand i kabinen på bilen, som holdt uden nummerplader. Fotograf. Lasse Antonsen – 112news.dk

Også denne brand blev hurtigt slukket, men bilen udbrændte næsten totalt i branden.

Hvorfor bilen holder parkeret på Dæmningen i en græsrabat, hvor der ellers ikke holder parkeret biler, og hvorfor den brød i brand vides ikke. Men da en bil normalt ikke bryder i brand to gange af sig selv, tyder det på at branden er påsat.

Skulle du have bemærket noget mistænkeligt i området omkring Dæmningen ved Tyreengen i Korsør natten til lørdag, eller natten til mandag, så kontakt Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi på tlf. 114.

/112news/

Denne artikel er set222gange.