Bil og campingvogn kastet om på taget i ulykke ved Slagelse

Arkiv foto. Christian Seb Schmock.

Arkiv foto. Christian Seb Schmock.

Slagelse: Lørdag aften skete der et færdselsuheld på Omfartsvejen i Slagelse ved afkørsel 40a fra Vestmotorvejen.

En bil med en 42-årig mand fra Boeslunde ved rattet kørte ud i lyskrydset, og her stødte han sammen med en VW med campingvogn.

Ved uheldet blev VW’en og campingvognen kastet om på taget, og føreren – en 20-årig mand fra Slagelse – fik nogle knubs.

Den 42-årige havde sin 4-årige søn med i bilen, og de blev sammen med den 20-årige kørt til sygehuset i Slagelse til behandling, men ingen af de implicerede var kommet alvorligt til skade.

Der blev rutinemæssigt taget en blodprøve af de to bilister, for at udelukke, at der var spiritus indblandet i uheldet.

/Døgnrapporten/



Denne artikel er set5414gange.