Betonblander væltet nær Slagelse: Chauffør i kritisk tilstand
Betonblander væltet nær Slagelse: Chauffør i kritisk tilstand
Slagelse: En mand er I kritisk tilstand blevet fløjet til behandling på Rigshospitalet, efter en betonblander væltede nær Slagelse.
Ulykken skete på Nykøbingvej – rute 225 – ved Ørslev lidt uden for Slagelse, hvor han af ukendte årsager røg af vejen med en betonblander, som derved væltede.
Føreren af lastbilen, en 56-årig mand fra Kalundborg, blev i kritisk tilstand bragt med lægehelikopter til Rigshospitalet i København. Det oplyser Midt og Vestsjællands Politi.
Det er endnu uvist hvorfor han kørte af vejen og væltede, men en bilinspektør har efterfølgende undersøgt ulykkesstedet, for at klarlægge årsagen.
Ulykken resulterede i, at Nykøbingvej som er en af hovedvejene ind til Slagelse, måtte spærres i nogle timer, mens redningsmandskabet arbejdede på stedet.
Lastbilen som var læsset med beton og derved vejede godt 44 tons, skulle først tømmes for beton, inden den kan fjernes fra stedet.
Derfor vil den først blive fjernet sent mandag aften/nat, men der er dog sidst på eftermiddagen blevet åbnet et spor forbi ulykkesstedet.
/112news/
Denne artikel er set592gange.