Beredskabsmeddelelse: Bilbrand udvikler sundhedsskadelig røg i Sorø
Beredskabsmeddelelse: Bilbrand udvikler sundhedsskadelig røg i Sorø
Opdateret søndag kl. 22.30 – Varsel ophørt!
Beredskabsmeddelelse fra Sydsjælland- og Lolland Falsters Politi.
Der er søndag aften udbrudt brand i en elbil på Søbakken 14, 4180 Sorø. Branden udvikler røg, der er sundhedsskadelig ved indånding og borgerne opfordres derfor til at holde sig inden døre.
Sådan lød det i en beredskabsmeddelelse søndag aften, hvor en brand i en elbil, udviklede en del giftig røg og senere usynlige giftige gasser, som følge af branden.
Der blev derfor udsendt sirenevarsel i et område af Sorø, hvor borgerne blev opfordret til at søge inden døre og holde sig fra at søge mod brandstedet, da røgen var giftig ved indånding.
Advarslen vedrørte borgere på Søstrædet og Søbakken i Sorø, som dog blev afvarslet igen ved 22.15 tiden søndag aften, hvor borgerne igen kunne færdes sikkert i området.
Den seneste melding fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi på Twitter er, at branden nu er under kontrol og derfor ikke længere udvikler sundhedsskadelig gas.
/112news/