Arbejdsulykke: Mand ramt af grab på svingende minigraver
Arbejdsulykke: Mand ramt af grab på svingende minigraver
Korsør: En mand blev onsdag formiddag ramt af en grab på en svingende minigraver, under arbejdet med renoveringen af et fortov i Korsør.
Ulykken skete på Skovvej i Korsør, hvor kommunen var igang med at renovere fortovet med blandt andet en minigraver.
Under arbejdet svingede minigraveren, hvorved en anden medarbejder som stod ved siden af, blev ramt af grabben i maven.
Alarmcentralen modtog meldingen om ulykken kl. 11.21 og der blev hurtigt sendt en ambulance og politi til stedet.
Da politiet kort efter ankom til stedet, sad medarbejderen på en bænk og var rystet over hændelsen, men var heldigvis ikke kommet alvorligt tilskade. Det skriver sn.dk
Medarbejderen blev kørt med ambulance til et tjek på skadestuen, hvorefter Arbejdstilsynet blev tilkaldt, da der var tale om en arbejdsulykke.
Arbejdstilsynet skal nu undersøge sagen nærmere, og når de er færdige, vil der blive taget stilling til om der skal rejses sigtelse mod nogen i sagen. Det skriver sn.dk
/112news/
Denne artikel er set687gange.