Sprunget fjernvarmerør skabte trafik kaos i Sorø

Sprunget fjernvarmerør skabte trafik kaos i Sorø

Fotograf. Aleksander Juel Dahl – Skadestedsfotograf.dk

Sorø: Det var et sprunget fjernvarmerør, som mandag eftermiddag skabte massive trafikale problemer i Sorø, som resulterede i forlænget rejsetid.

Ifølge Affald Plus som står for forsyningen i området, så skete bruddet på røret som er helt nyt, allerede i søndags. Det skriver TV2-ØST.

Det var dog først mandag at det lykkedes at finde bruddet, som var sket på Elmebjergvej i krydset ved Fulbyvej.

Arbejdet med bruddet gjorde, at man måtte spærre det ene spor på den meget trafikeret Elmebjergvej, som derved resulterede i trafikalt kaos i myldretiden.

På vejene omkring Elmebjergvej, samt frakørslen fra motorvejen var der massiv kø, hvor trafikken næsten stod stille og rejsetiden blev forlænget ca. 40 min.

Affald Plus oplyser overfor TV2-Øst, at det formentlig vil vare frem til torsdag, før arbejdet med bruddet er overstået.

Der kan derfor formentlig forventes en længere rejsetid de kommende dage, for de bilister der skal til og fra Sorø.

/112news/

Facebook Notice for EU! You need to login to view and post FB Comments!

Denne artikel er set101gange.