Ældre mand fik ildebefindende og kørte af vejen i Korsør

Ældre mand fik ildebefindende og kørte af vejen i Korsør

Fotograf. Lasse Antonsen – 112news.dk

Korsør: En ældre mand fik onsdag aften et ildebefindende da han kørte i sin bil på Skovvej i Korsør og kørte derfor af vejen.

Ulykken skete ud for campingpladsen ved Korsør Lystsskov, hvor manden fik et ildebefindende og endte med at køre af vejen.

Bilen kørte direkte over i den modsatte side, hvor han ramte en mindre grøft, inden bilen endte med at kile sig fast mellem et hegn og et træ.

Ifølge 112news oplysninger, så var det en civil politibetjent fra Politihunde Foreningen på den modsatte side af vejen som opdagede ulykken.

Alarmcentralen modtog meldingen om ulykken kl. 17.36 og da manden muligvis var fastklemt I bilen, blev der sendt både ambulance og brandvæsen til stedet.

Heldigvis var den ældre herre ikke kommet noget alvorligt til ved ulykken. Det oplyser vagtchefen ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi til 112news.dk

Den ældre herre blev dog kørt i ambulance til et tjek på sygehuset.

/112news/

Denne artikel er set670gange.