35-årig mand anholdt af tungt bevæbnet politi efter trusler
35-årig mand anholdt af tungt bevæbnet politi efter trusler
Tungt bevæbnet politi anholdt fredag formiddag en mand på en adresse i Nordbrinken i Korsør og sigtet ham for trusler, begået mod en person tidligere på morgenen.
Politiet har fredag morgen været massivt tilstede med flere patruljer og tungt bevæbnet betjente omkring FGU på Nordvangen i Korsør, ligesom betjente gennemsøgte containere og andet i Linde Alle.
Der var tale om en 35-årig mand, som ifølge vores oplysninger, skulle have fremsat trusler mod en person i Netto på Nordvangen, og derefter formentlig være gået ind på FGU som ligger tæt ved Netto.
Politiet rykkede derfor talstærkt ud med flere patruljer og tungt bevæbnet betjente, hvor de gennemsøgte FGU’s bygninger på Nordvangen, mens der blev arbejdet på at klarlægge hvem gerningsmanden var.
Der gik dog ikke længe før politiet kom på sporet af denne, som blev lokaliseret til at skulle opholde sig på en adresse i Nordbrinken.
Flere patruljer, bevæbnet betjente og politihunde fik hurtigt omringet adressen og afspærret vejen, hvor de gjorde klar til at trænge ind og foretage anholdelse.
Manden havde dog godt set politiet var til stede, og efter lidt tid, valgte manden selv at komme ud og overgive sig, hvor han hurtigt blev passifiseret og anholdt.
Ifølge Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi blev manden sigtet for at have fremsat trusler mod en anden person, men har ikke kunnet kommentere yderligere på sagen, da det hændelsesforløbet først skulle klarlægges.
/112news/
Denne artikel er set2gange.