16-årig dreng varetægtsfængslet for overfald i Korsør

16-årig dreng varetægtsfængslet for overfald i Korsør

Overfaldet fandt sted her på Halsskovvej i Korsør den 11. august i år. Fotograf. Lasse Antonsen – 112news.dk

En kun 16-årig dreng er torsdag blev varetægtsfængslet for sin rolle i et overfald på en 53-årig mand i Korsør. Det skriver TV2-ØST.

Episoden fandt sted på Halsskovvej i Korsør den 11. august i år, hvor en 53-årig mand var blevet overfaldet og muligvis stukket med en kniv.

Den 53-årige blev efter overfaldet kørt i ambulance til sygehuset for behandling, men skulle ikke være kommet noget alvorligt til.

Politiet afspærrede kort efter overfaldet i større område omkring gerningsstedet på Halsskovvej, som blev gennemsøgt med politihunde.

Artiklen fortsætter efter billedet…

Politiet afspærrede efter overfaldet et større område, som blev gennemgået efter spor i sagen. Foto. Lasse Antonsen – 112news.dk

Også flere erhvervsdrivende blev tilkaldt, så politiet kunne sikre sig klip fra de overvågningskamera som opsat nær gerningsstedet.

Siden da har Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi efterforsket sagen, som onsdag førte til, at de kunne anholde en 16-årig dreng i sagen.

Den 16-årige er sigtet for kvalificeret vold, for sammen med andre, at have overfaldet den 53-årige mand den 11. august i Korsør. Det skriver TV2-ØST.

Torsdag blev den 16-årige fremstillet i et grundlovsforhør for lukkede døre, og her valgte dommeren at varetægtsfængsle ham frem til den 7. september.

Varetægtsfængslingen vil foregå i såkaldt surrogat, som betyder at den 16-årige skal opholde sig på en lukket institution, fremfor i fængsel på grund af sin lave alder. Det oplyser Sydsjællands Politi til TV2-Øst.

/112news/

Denne artikel er set208gange.