85-årig udsat for hjemmerøveri i Korsør – politiet efterlyser vidner

85-årig udsat for hjemmerøveri i Korsør – politiet efterlyser vidner

overfaldet og slæbt ind i en baggård. politi, røveri, hjemmerøveri
Arkiv foto. Lasse Antonsen – 112news.dk

En 85-årig kvinde blev lørdag aften udsat for et hjemmerøveri, da en ukendt gerningsmand pludselig trængte ind i hendes lejlighed i Fasanhaven i Korsør, og politiet efterlyser derfor vidner i sagen.

Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi søndag i en pressemeddelelse.

Hjemmerøveriet skete lørdag aften kl. 21.37, hvor en endnu ukendt gerningsmand, trængte ind i kvindens stuelejlighed i Fasanhaven. hvor han truede hende med et koben til at udlevere kontanter.

Gerningsmanden gennemrodede kvindens lejlighed, inden han løb fra stedet, medbringende udbyttet, et mindre kontantbeløb.

Gerningsmanden beskrives som: 

  • Mand ca. 20-30 år gammel.
  • Ca. 170-180 cm høj.
  • Mørkt – muligt halvlangt, tilbagestrøet hår.
  • Halvkraftig af bygning.
  • Var iført en rød sweater/hættetrøje uden påtryk eller andet. Mørke bukser med lommer på siderne. Sorte sko af mærket ”Nike Air”. Mørk hue. Havde mørkt klæde for munden. Bar mørke uldne handsker.
  • Talte dansk med accent.

Efter at have forladt gerningsstedet løb han til en bil, som holdt i nærheden, formentlig en mørkegrå Toyota eller VW Polo lignende hatchback. Bilen forsvandt herefter fra stedet mod Halskovvej, hvor bilen drejede mod nord.

Politiet er meget interesseret i at høre fra vidner, der har set noget i området omkring Fasanhaven lørdag aften, eller som måtte have viden om identiteten på gerningsmanden. Politiet kan kontaktes på tlf. 114.

/112news/

Denne artikel er set1639gange.