Politiet finder efterladt spædbarn i Ballerup.
Københavns Vestegns Politi har lørdag ved 15.30 tiden fundet et spædbarn efterladt på Baltorpvej i Ballerup.
Der er tale om en nyfødt pige, der er i live og efter omstændighederne har det godt. Barnet blev fundet i en pose mellem et par containere ud for adressen Baltorpvej 237 nær ved varmecentralen, skriver Vestegnens Politi i pressemeddelelse.
Under hensyn til både barnet og barnets mor søger Københavns Vestegns Politi vidner, som har set noget omkring adressen det seneste døgn, ligesom vi gerne hører fra folk, der kender til kvinden, som er mor til barnet.
Kontakt venligst Københavns Vestegns Politi hvis du skulle have oplysninger i sagen på 43861448 eller på 114.
Denne artikel er set3978gange.