82-årig dræbt i frontalt sammenstød med lastbil ved Stenlille

82-årig dræbt i frontalt sammenstød med lastbil ved Stenlille

Fotograf. Casper Hansen – 112news.dk

Stenlille: En 82-årig mand blev onsdag formiddag dræbt i et frontalt sammenstød med en lastbil, på landevejen ved Stenlille.

Ulykken skete ved 10.30 tiden, hvor den 82-årig i sin lille personbil, var kørt frontalt sammen med en lastbil med anhænger.

Der blev sendt flere redningskøretøjer, ambulance og lægehelikopeter til ulykkesstedet på Sorøvej i Stenlille.

Den 82-årige var blevet fastklemt i sin bil og måtte derfor skæres fri, men trods redningsmandskabets indsats, så stod mandens liv ikke til at redde.

Der er tale om en 82-årig mand fra Hvidovre, hvis pårørende er blevet underrettet om den tragiske ulykke. Det oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi på Twitter.

Vejen spærret i flere timer

Uheldet resulterede i, at det var nødvendigt at spærre hele vejen af, mens der blev arbejdet på stedet.

Oprydningsarbejdet kom dog til at tage noget tid, da lastbilen var kørt i grøften i forbindelse med sammenstødet.

Lastbilen var læsset med korn, og skulle derfor først tømmes, før det var muligt at trække den fri af grøften. Det skriver TV2-ØST.

Omkring kl. 16 kunne politiet oplyse på Twitter, at der nu var ryddet op efter ulykken, og vejen derfor igen var åben.

/112news/

Denne artikel er set471gange.