6000 cyklister over Storebæltsbroen

Arkiv foto. Lasse Antonsen.

Arkiv foto. Lasse Antonsen.

Af. Lasse Antonsen.

I forbindelse med det store cykelløb Århus – København i dag, vil godt 6000 cyklister krydse Storebæltsbroen mellem klokken 16 og 20.

I den forbindelse har Storebæltsforbindelsen måtte lave nogle omlægninger af trafikken på broen, som kan skabe længere rejsetid. De opfordre derfor folk der skal over broen om, at tage hjemmefra i god tid.

Cykelløbet afvikles i de to sydlige spor og nødsporet. Biltrafikken vil køre i de to nordlige spor, som får status af landevej med modkørende trafik. Det betyder, at der kun vil være ét spor i hver retning og en tilladt hastighed på 80 km/t. HUSK at holde afstand til dem, der kører foran. Det skriver Storebaelt.dk

Omlægningen af trafikken på broen træder i kraft klokken 13 lørdag eftermiddag, og forventes ophævet igen ved 21 tiden.

Når cyklister er kommet over broen, vil turen gå over banegårdspladsen i Korsør, hvor der vil være livemusik, samt en bid mad. Vi vil være tilstede ved betalingsanlægget i Halsskov, samt på banegårdspladsen i Korsør dagen igennem, hvor vi senere vil være klar med billeder og video fra stederne.



Denne artikel er set4878gange.