38-årig kvinde truede med jagtbue: Familiemedlem søgte tilflugt på badeværelset

38-årig kvinde truede med jagtbue: Familiemedlem søgte tilflugt på badeværelset

Korsør: En 38-årig kvinde fra Korsør blev sent lørdag aften anholdt, efter hun havde truet familiemedlemmer med en jagtbue.

Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi mandag i weekendens døgnrapport.

Episoden fandt sted sent lørdag aften på en adresse på Halsskovvej i Korsør. Her var kvinden blevet uenig med nogle familiemedlemmer om en bodeling.

Kvinden gik derfor over til en taske, hun havde medbragt, hvor der var en såkaldt compound-bue (red. jagtbue) og flere pile.

Den truede hun familiemedlemmerne med, hvilket fik den ene til at flygte ud på badeværelset, hvorefter den 38-årige gik fra stedet.

Politiet som var blevet tilkaldt, var hurtigt fremme på stedet med flere patruljer og betjente med maskinpistoler. Det oplyser kilder til 112news.dk

Det lykkedes kort efter at finde frem til kvinden, som blev stoppet ad politiet og anholdt kl. 21.57 nogle få hundrede meter fra adressen.

Kvinden blev sigtet for trusler på livet og taget med på stationen, ligesom tasken med buen blev sikret af politiet og taget med.

/112news/

Denne artikel er set395gange.