36-årig mand fra Randers fik sin dom: seks års fængsel for forsøg på manddrab
36-årig mand fra Randers fik sin dom: seks års fængsel for forsøg på manddrab
Randers: En 36-årig mand blev ved Retten i Randers i dag idømt seks års fængsel for forsøg på manddrab. Manden blev også betinget udvist af Danmark.
Episoden fandt sted om natten den 21. juli i Randers sidste år. Her overfaldt den 36-årige sin ekskæreste, mens hun sov og stak hende flere gange i hals, bryst og nakke med knive og en stegegaffel. Under angrebet truede han ekskæresten verbalt og sagde flere gange: ”Hvis ikke jeg kan få dig,skal ingen have dig”.
Ved stikkene med kniv og stegegaffel fik den 23-årige kvinde adskillige læsioner i brystet og ved halsen, og hun pådrog sig en læsion af leveren og skjoldbruskkirtlen. Efter overfaldet forlod den 36-årige mand kvindens hjem uden at tilkalde hjælp.
En hurtig politiindsats medførte at domfældte blev anholdt ganske kort tid efter episoden, og han har siddet varetægtsfængslet hele perioden.
Den 36-årige blev også dømt for vold mod to andre ekskærester.
– Jeg er meget tilfreds med afgørelsen i dag. Den er helt i overensstemmelse med anklageskriftet og falder fint i tråd med praksis, siger specialanklager Dorthe Lysgaard fra Østjyllands Politi.
Den 36-årige udbad sig betænkningstid i forhold til dommen. Han er fortsat varetægtsfængslet.
/Pressemeddelelse/
Denne artikel er set4067gange.