27-årig anholdt for uro i nattelivet

Arkiv foto. Lasse Antonsen.

Arkiv foto. Lasse Antonsen.

Næstved: Søndagen var kun få minutter gammel, da politiet blev kaldt til Dansebaren i Ramsherred i Næstved.

To gæster var blevet nægtet adgang til stedet, og det var de tydeligt utilfredse med, men de to mænd – en 26-årig mand fra Næstved og en 27-årig mand fra Slagelse – forlod dog stedet.

Klokken 0.24 havde den 27-årige dog indfundet sig i Jernbanegade, hvor han af ukendte grunde, råbte en serie ukvemsord efter en anden gruppe mennesker, og politiet blev derfor tilkaldt igen.

Denne gang blev den 27-årige så anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendgørelsen, og han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han tilbragte natten, inden han blev løsladt igen klokken 6.13.

/Døgnrapporten/

Denne artikel er set4262gange.