22-årig mand havde indtaget ecstasy og mente han kunne flyve

22-årig mand havde indtaget ecstasy og mente han kunne flyve

Arkiv foto.

Odense: Klokken 03.30 blev politi og redningsmandskab kaldt til en landejendom i det sydlige Odense, hvor en 22-årig mand hang med




hovedet nedad fra en bro på en ca. 20 meter høj silo.

Forhistorien er den, at 2 unge mænd på henholdsvis 20 og 22 år havde været en tur i byen i Odense, hvor de blandt andet havde indtaget det euforiserende stof ecstasy.

På et tidspunkt endte de på landejendommen, hvor den 20-årige “trådte af” på naturens vegne.




Da han var færdig med sit ærinde kunne han nu konstatere, at hans 22-årige kammerat havde benyttet ventetiden til at klatre op på en ca. 20 meter høj silo.

Herfra råbte han til kammeraten på jorden, at han mente sig i stand til at flyve!




Hvorvidt han rent faktisk forsøgte eller snublede er uvist – men den 22-årige endte med hovedet nedad på en bro ved siloens top, alene fordi hans ene fod/underben kom i klemme i en metalskinne.

Det lykkedes den 20-årige kammerat at alarmere alarmcentralen.




Den 20-årige klatrede op på siloen, hvor han holdt fast i den 22-åriges ben – senere assisteret af politiet, inden redningsberedskabet med stigevogn kunne få frigjort den 22-årige, der samlet set hang med hovedet nedad i godt og vel 20 minutter.

“Eksemplet tjener til skræk og advarsel for andre.




– Der er en risiko ved alle stoffer, men især ecstasy har vist sig ofte at fremkalde et særdeles irrationelt handlemønster” siger Vagtchef Lars Thede og fortsætter “I tilfældet her kan den 22-årige kun tilskrive rent og skær held, sin kammerat og redningsberedskabet, at han er i live i dag. Vi kan ikke sige det tit nok: Hold fingrene langt væk fra euforiserende stoffer”

/Pressemeddelelse/




Denne artikel er set4141gange.