En 18-årige mand blev kørt hjem af politiet men endte til sidst på politistationen

En 18-årige mand blev kørt hjem af politiet men endte til sidst på politistationen

status efter Roskilde Festivalen, mand skudt af politiet.

Arkiv foto. Lasse Antonsen – 112news.dk

Maribo: En 18-årig mand fra Maribo var natten til søndag klokken 5.11 i kontakt med en ambulance, men manden kunne ikke fortælle, hvor han hørte til, så en patrulje blev tilkaldt.




Ambulancefolkene fortalte, at de allerede havde kørt den 18-årige mand hjem en gang tidligere på natten, men han var blevet aggressiv og var gået fra stedet igen.

Nu stod de med ham på Vestergade i Maribo igen, og en patrulje ankom. Den 18-årige, der virkede både beruset og påvirket af stoffer, blev kørt hjem til sin adresse, hvor patruljen støttede ham til hoveddøren.




Her begyndte han at optræde truende og slog ud efter den ene betjent – dog uden at ramme. Han blev anholdt og sigtet for forsøg på vold mod politiet.

Han blev igen sat på bagsædet af patruljebilen, men denne gang gik turen til politistationen i Nykøbing. På vejen dertil truede manden betjentene med at slå dem ihjel, ligesom han flere gange forsøgte at tildele dem skaller.




Den 18-årige mand blev løsladt søndag eftermiddag klokken 13.55.

/Døgnrapporten/




Denne artikel er set9320gange.