Mand omkommet under voldsom brand i Høng

Arkiv foto. Lasse Antonsen.

Arkiv foto. Lasse Antonsen.

Af. Lasse Antonsen.

Høng: Kl. 19.09 mandag aften fik politi og brandvæsen en melding via alarm 112 om en større brand i et rækkehus på Møllevej i Høng. Lejligheden var fuldstændig overtændt da brandvæsnet nåede frem, og der blev derfor hurtigt tilkaldt ekstra assistance til slukning af branden, men det lykkedes brandvæsenet at hindre branden i at sprede sig yderligere.

LÆS OGSÅ: Voldsom brand i sommerhus i Stillinge ved Slagelse

Da branden var slukket, fandt redningsberedskabet en omkommet person i den udbrændte lejlighed. På nuværende tidspunkt kan det ikke fastslås med sikkerhed, om den omkomne er identisk med lejlighedens 81-årige mandlige beboer. oplyser Midt og Vestsjællands politi i døgnrapporten.

LÆS OGSÅ: Mand indebrænder i bil på Vestmotorvejen mellem Sorø og Ringsted

Rigspolitiets tekniske afdeling, samt lokalpolitiet i Kalundborg, skal nu undersøge brandstedet nærmere for at finde brandårsagen, samt fastlæggelse af identiteten på den omkomne. Lejligheden udbrændte totalt, mens en anden beboer i rækkehuset, måtte genhuses.



Denne artikel er set4541gange.