Voldtægt af 13-årig pige i Skælskør: Politiet trækker signalement tilbage

Arkiv foto. Lasse Antonsen.

Arkiv foto. Lasse Antonsen.

Af. Lasse Antonsen.

Skælskør: Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi modtog søndag den 30. august en anmeldelse om, at en 13-årig pige skulle være blevet voldtaget på naturstien Fodsporet, syd for Tystofte ved Skælskør.

I forbindelse med voldtægten, kom politiet med et meget karakteristisk signalement på en formodet gerningsmand, som lød på en ung mand, med rødt hår og fuldskæg.

Dette signalement har dog også resulteret i flere henvendelser fra borgere i sagen. Blandt andet har der været flere borgere, der passede på denne beskrivelse, som i alt hast henvendte sig til politiet, for at blive renset for mistanke, da man frygtede en eventuel heksejagt, på grund af det meget specielle signalement.

LÆS OGSÅ: Politiet søger efter rødhåret mand til voldtægten af 13-årig pige: Beboere frygter heksejagt

Politiets efterforskning i sagen, samt nye afhøringer, har påvist, at signalementet ikke passer på en mulig gerningsmand, ligesom de nye oplysninger i sagen også har vist, at voldtægten efter alt at dømme, ikke er foregået på Fodsporet som tidligere beskrevet, og ej heller på anden offentlig vej.

Hvor voldtægten ifølge de nye oplysninger så er foregået vil politiet endnu ikke ud med, af hensyn til den videre efterforskning. Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.



Denne artikel er set4393gange.