Voldsom gårdbrand i Sdr. Jernløse – Regstrup

Voldsom gårdbrand i Sdr. Jernløse – Regstrup

Fotograf. Nicklas Andersson – 112news.dk

Onsdag aften måtte politi og brandvæsen rykke ud til en voldsom gårdbrand på Sdr. Jernløsevej i Sdr. Jernløse, Regstrup nær Holbæk.

Meldingen indløb Kl. 18.15 om, at der var udbrudt brand i en trelænget gård med bindingsværk. Det skriver Midt og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

En beboer på stedet havde slået græs kort før branden startede og da han var færdig blev den parkeret i garagen.

Kort efter opdagede beboeren røg fra garagen, og han skyndte sig ud og forsøgte at slukke ilden med en pulverslukker.

Han måtte dog opgive, da det brændte for kraftigt, og han slog derfor hurtigt alarm.

Alle personer kom sikkert ud fra gården, men den ene længe var overtændt ved brandvæsenets ankomst.

Branden havde godt fat i den ene længe, hvorfra der hørtes flere brag, idet der fandtes gasflasker i bygningen.

Der blev derfor hurtigt rekvireret assistance fra nærliggende stationer for at få slukket branden.

Senere på aftenen blev også Beredskabsstyrelsen tilkaldt med en redningskran, til at grave i resterne af bygningen, for at få slukket de sidste gløder.

Branden udviklede så meget røg, at røgsøjlen kunne ses langt fra branden, men der var dog ikke behov for at evakuere de omkringboende.

Den ene af de træ længer på gården nedbrændte totalt, men det lykkedes dog at redde resten af gården.

Brandefterforskere skal nu undersøge årsagen til branden, men det mistænkes, at branden kan være startet omkring græsslåmaskinen i garagen.

/112news/

Denne artikel er set462gange.