Voldsom biljagt: Politiet måtte bruge stopsticks for at stoppe bilen

Arkiv foto. Christian Seb Schmock.

Arkiv foto. Christian Seb Schmock.

En politipatrulje forsøgte onsdag klokken 21.46, at stoppe en sort Opel Vectra, der kom kørende ad Norvejen og svingede i sydlig retning af Carl Medingsvej i Skælskør, da betjentene mistænkte, at føreren var påvirket. Det skriver Sydsjælland og Lolland Falsters Politi i døgnrapporten.

Føreren af bilen, en 27-årig mand fra Kalundborg, var dog ikke interesseret i, at tale med politiet og forsøgte derfor, at køre fra politiet.

Det lykkedes først, at få standset bilen i krydset Slagelsevej og Parnasvej i Sorø, efter at bilen var punkteret på begge forhjul af at køre over stopsticks, som politiet havde lagt ud i krydset ved store Ladefogedsvej og Ringstedvej.

Politiet kunne klokken 22.07 anholde den 27-årige mand og kunne bl.a. sigte ham for at køre for hurtigt, køre venstre om helleanlæg, køre over for rødt og brugstyveri af bilen.

Manden blev narkotestet ved anholdelsen, og denne test viste da også, at han var påvirket af bl.a. amfetamin og hash, og den 27-årige blev taget med til politigården i Slagelse, hvor han fik taget en blodprøve og blev afhørt, inden han blev løsladt igen.

/112news/




Denne artikel er set6831gange.