Voldsom bilbrand var tæt på at brede sig til fredet bygning
Korsør: En voldsom brand i en bil, var onsdag aften ved at brede sig til nogle fredede bygninger, ved den gamle købmandsgård på Algade i Korsør.
Brandvæsnet fik meldingen om branden klokken 18.46 og ved ankomsten til stedet var bilen fuldstændig overtændt, hvor flammerne truede med at brede sig til de gamle fredede bygninger i gården, men heldigvis lykkedes det brandvæsnet at begrænse ilden til bilen.
Hvordan branden er opstået vides ikke, men det vil politiets undersøgelser på stedet formentlig kaste lys over.
/112news/