Vestsjællandscentret evakueret ved automatisk brandalarm
Af. Lasse Antonsen
Slagelse: Vestsjællandscentret på jernbanegade i Slagelse måtte torsdag formiddag evakueres i forbindelse med en automatisk brandalarm som var blevet aktiveret.
Alarmen var blevet udløst af røg fra noget madlavning i centret, hvorefter vagterne påbegyndte evakueringen af de mange handlende.
– Noget madlavning havde aktiveret alarmen i centret, og da vi ankommer til stedet, er centervagterne igang med evakuering af de handlende, som foregik helt efter planen og i god ro og orden, siger indsatsleder Per Eilertsen fra Slagelse Brand og Redning til 112news.dk
Vidner på stedet har dog udtrykt på Facebook, at der skulle have været lidt mindre forvirring i forbindelse med evakueringen, idet der blev evakueret i den ene ende af centret, mens folk vandrede ind i den modsatte ende.
Denne artikel er set3970gange.