TV: Voldsom brand i Igelsø ved Holbæk

Igelsø: Klokken 01.09 natten til onsdag, alarmerede en tilfældig forbikørende bilist alarmcentralen, idet bilisten havde opdaget der var brand i et hus på Ringstedvej i Igelsø ved Holbæk.

Bilisten skyndte sig ind til huset, for at sikre sig der ikke var personer i fare, men kunne hurtigt konstatere, at der var kraftige flammer overalt i huset og det derfor ikke var muligt, at komme ind og tjekke.

Der blev hurtigt sendt brandvæsnet til stedet, som kunne konstatere, at huset var helt overtændt, så man ikke kunne trænge i huset for at søge efter personer eller dyr.




Brandvæsnet fik først bugt med flammerne ud på de tidlige morgentimer, men huset stod desværre ikke til at redde, da hele husets 1. sal var faldet sammen som følge af branden, og der dermed kun var væggene tilbage.

Til alt held var der ingen beboere til stede da branden brød ud, men først på morgenen lykkedes det at få kontakt til ejeren – en 41-årig mand fra Holbæk – som havde opholdt sig andetsteds, idet huset er under renovering.

Politiet skal undersøge brandstedet nærmere i et forsøg på at finde årsagen til brandens opståen.

/112news/

Se billederne fra branden her. Foto. Michael Johannessen Holbækonline.dk

« af 27 »




Denne artikel er set11696gange.