TV: Voldsom brand i carport – parcelhus reddet i sidste øjeblik

Holbæk: Torsdag aften Kl. 18.53 indløb melding om Bygn.brand-Villa/Rækkehus på Ranunkelvej i Holbæk, efterfulgt af meldingen – Carport overtændt.

Ved ankomsten brænder det kraftigt, og både carport og udhus er overtændt.
Ilden havde også fået fat i gavlen på huset, men takket være en hurtig og effektiv indsats af brandfolkene, lykkedes det at stoppe den der.

Strålevarmen var så kraftig, at en rude på nabohuset revnede.

Branden skyldes at ejeren på et tidspunkt havde lagt en pose med aske fra en brændeovn ud i carporten, i den tro at der ikke længere var gløder i asken.

Ingen personer kom noget til ved branden.

/112news/




Se billeder fra branden herunder. Foto: Morten Sundgaard – Skadestedsfotograf.dk

« af 17 »

Denne artikel er set8748gange.