TV: Taxachauffører lammer trafikken i København i protest mod Uber

De Københavnske taxachauffører afholdt lørdag aften klokken 21 en protest demonstration mod firmaet Uber, der via en app tilbyder en form for samkørsel.

Dette har vagt vrede hos de Københavnske taxachauffører, der mener at det ødelægger konkurrencen, når et firma som Uber tilbyder en form for taxakørsel, men hvor der ikke bliver betalt skat.




Det fik altså taxachaufførerne på gaden lørdag aften, hvor de havde arrangeret en protest demonstration på Kongens Nytorv i København.

– Vi vil bare markere på en fredelig måde, at vi skal have de samme regler. Hvis de skal køre rundt uden at betale skat, så skal vognmændene og chaufførerne også have lov til at lade være med at betale skat.

– Hvis vi skal betale skat og have en forsikring, så skal de også have det. Hvis der skal være konkurrence, skal det være på lige vilkår, siger Nadim Rasool til Ritzau.




Uber tilbyder via en app en form for samkørsel og det vil sige, at det vil være en privat chauffør som henter dig og kører dig til dit bestemmelses sted, dog for en lille skilling.

Trafikstyrelsen meldte 19. november 2014 Uber til politiet, fordi selskabet ikke har den særlige tilladelse, det kræver at køre taxi i Danmark og siden da, har politiet sigtet tre Uber-chauffører for piratkørsel, det skriver Ritzau.

/112news/

Se mere tv fra demonstrationen i klippet her.

Se flere billeder fra demonstrationen. foto. Henrik Christensen – 112news.dk

« af 8 »




Denne artikel er set6686gange.