TV: Slagsmål endte med politiet trak stavene og brugte peberspray
Korsør: En politipatrulje var i går klokken 17.43 på almindelig patrulje på Motalavej i Korsør, da betjentene pludselig ser et slagsmål mellem en større gruppe personer på stedet, hvor der blandt andet blev kastet en cykel efter en person.
Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Der var forsamlet ca. 30-40 personer i området, da betjentene ankom, og da betjentene henvendte sig til gruppen, blev aggressionerne i stedet vendt mod politiet, som fik dem til at tilkalde ekstra forstærkninger.
Politiet følte sig dog så truet af situationen, at de valgte at trække deres stave, ligesom der blev brugt peberspray mod gruppen, som fik situationen til at falde til ro.
Ingen kom tilskade ved episoden, ligesom der heller ikke blev foretaget nogen anholdelser.
Ifølge flere vidner på stedet, var det dog kun to personer som var røget i totterne på hinanden, hvorefter en større gruppe havde forsøgt at stoppe kamphanerne da politiet nåede frem til stedet, som dog fik den opfattelse at der var tale om et masseslagsmål.
Politiet væltede ud af bilerne og gik straks til angreb på flokken med knipler og peberspray, det bekræfter flere kilder overfor 112news.dk, som mener politiet overreageret meget voldsomt, og at det var helt unødvendigt, da flokken kun forsøgte at stoppe slagsmålet.
/112news/
Denne artikel er set5908gange.