TV: Mand fundet druknet i Holbæk Havn

Det var en borger som lørdag fandt den livløse mand i Holbæk Havn, men om der er tale om selvmord vides ikke. Foto. Michael Johannessen – holbaekonline.dk

Holbæk: Politi og redningsmandskab blev lørdag aften klokken 18.30 alarmeret, da en borger havde set en livløs mand flyde rundt i Holbæk Erhvervshavn, det skriver holbaekonline.dk




Falck fik hurtigt sat en båd i vandet og sejlede ud i havnen, hvor det lykkedes at bjerge den livløse mand ombord i gummibåden, som herefter blev sejlet til den lille havn ved Finsingsplads, hvorfra han kunne tages op på en båre.

Desværre stod mandens liv ikke til at redde, og en læge på stedet kunne derfor erklære manden død, hvorefter han blev kørt væk i en ligvogn fra Falck.

– Vi kan ikke afvise, at der er tale om et selvmord, på nuværende tidspunkt, men vi ved det ikke, fortæller vagthavende hos Midt- og Vestsjællands Politi Bent Sten Andersen til Holbaekonline.dk




Ifølge holbaekonline.dk blev der også fundet en cykel og en taske på stedet, hvilket vagtchefen også kunne bekræftes.

Politiet kan ikke på nuværende tidspunkt give nærmere oplysninger om, hvem manden er.

– Vi har en idé om hvem det kan være, fortæller Bent Sten Andersen, der også oplyser at manden har ligget i vandet i et stykke tid.

/112news/




Se alle billederne i galleriet herunder.

« af 16 »




Denne artikel er set6616gange.