TV: Brand på nyt asylcenter i Korsør: En person på skadestuen med røgforgiftning

Korsør: Falck i Korsør måtte søndag eftermiddag rykke ud til en automatisk brandalarm på det nye asylcenter på Quistgårdsvej i Korsør.

Det viste sig, at der var ild i en barnevogn på stedet, som derved havde startet den automatiske brandalarm.




En af de nye beboere på stedet, havde selv fået skubbet barnevognen ud i det fri inden brandvæsnet nåede frem, oplyste manden til vores fotograf på stedet.

Dog var der en del røg i bygningen, som brandvæsnet måtte lufte ud, inden beboerne som var kommet ud af bygningen, kunne komme ind igen.




En person måtte køres til tjek for røgforgiftning på skadestuen, men skulle ikke være kommet noget alvorligt til.

Politiet har en teori om, at branden er opstået i forbindelse med et cigaretskod i barnevognen, det oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi på Twitter.

/112news/




Denne artikel er set5090gange.