TV: Beboere forsøgte at slukke brand i gravemaskine i Korsør
Beboere forsøgte at slukke brand i gravemaskine i Korsør
Korsør: Brandvæsnet måtte sent tirsdag aften rykke ud til en brand i gravemaskine, ved byggeriet på Motalavej i Korsør.
Det var nogle beboere som opdagede ilden i gravemaskinen, som holder foran en af de boligblokke, som lige nu er under en omfattende ombygning.
– Vi sad på altanen, da der pludselig stod flammer op fra gravemaskinen. Sagde en beboer på stedet til 112news.dk
Beboere forsøgte at slukke branden
Bilal El-Milhem som også bor på Motalavej, havde også set der var brand i maskinen.
Han skyndte sig derfor at finde nogle pulverslukkere frem, som han forgæves forsøgte at slukke branden i maskinen med.
Branden havde dog fået så godt fat i gravemaskinen og det hydrauliske system, at han måtte opgive og afvente brandvæsnet som hurtigt fik branden under kontrol.
Bilal El-Milhem er medlem af Fædregruppen på Motalavej og har tidligere, sammen med de øvrige medlemmer, modtaget undervisning i brandslukning. Se video efter artiklen.
Kurset blev afholdt i forbindelse med tidligere uroligheder på Motalavej i Korsør og Ringparken i Slagelse, så medlemmerne fra Fædregrupperne kunne slukke mindre brande i områderne og begrænse større brande.
Medlemmerne har da også ved flere lejligheder slukket mindre påsatte brande i de to boligområder.
Hvordan branden tirsdag aften, som anrettede store skader på maskinen er opstået, det vides endnu ikke.
Se videoen: Færdregruppen på brandkursus hos RESC i Korsør.
/112news/
Denne artikel er set5147gange.