Tre opgange evakueret under kælderbrand på Motalavej i Korsør

Korsør: Tre opgange måtte kort før midnat natten til onsdag evakueres på Motalavej i Korsør, da der var udbrudt en større brand i kælderen under opgang 48.

Det var i opgangene 46, 48 og 50, at beboerne måtte banke hinanden op kort før midnat, da en kraftig røgudvikling, pludselig bredte sig gennem ventilationskanalerne fra en brand i kælderen.

– De banker på og jeg åbner døren og får at vide, at vi skal ud, fordi det brænder i kælderen. Jeg må ind og få min søn og kæreste op for at komme ned og der var røg over det hele i opgangen, fortæller Michele Olesen, som bor på Motalavej til TV-Øst.

Politi og brandvæsen var hurtigt på stedet, men da havde ilden allerede godt fat i kælderen, og det tog derfor brandvæsnet godt 2 timer, inden branden var helt slukket.




Branden resulterede samtidig i, at elkablerne i kælderen var brændt ned, så der ikke var noget strøm i blokken, men en tilkaldt elektriker var på stedet ved 2 tiden i nat for at se på skaderne, men der vil formentlig først være strøm i alle lejlighederne i løbet af onsdagen, var melding i nat, da en del kabler er brændt og skal udskiftes.

Trods den kraftige røgudvikling i opgangene, kunne alle beboerne omkring kl 1.30 atter vende hjem til deres lejligheder, men flere beboere valgte dog, at finde andet sted at sove, da røgen havde skabt en del lugtgener, udtalte en af beboerne overfor 112news.dk.

– En beboer måtte køres til sygehuset til tjek for røgforgiftning, men har det helt fint og er ikke kommet noget til, sagde politiets indsatsleder på stedet til 112news.dk

Ifølge Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi ved de endnu ikke hvordan branden er opstået, men den er formentlig startet i en barnevogn i et uaflåst kælderrum, og politiet arbejder derfor ud fra en teori om, at branden er påsat.

– Vi kan se branden umiddelbart er startet i en barnevogn i et uaflåst kælderrum, og vi betegner derfor branden som påsat, men sagen er nu overdraget til lokal politiet, som skal undersøge sagen nærmere, siger vagtchefen ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi til 112news.dk.

/112news/

I videoen her kan du se hvor omfattende skaderne var på kælderen efter branden.

« af 18 »




Denne artikel er set10495gange.