Tre mænd anholdt med 300 kilo fyrværkeri i kælderen

Tre mænd anholdt med 300 kilo fyrværkeri i kælderen

Fotograf. Lasse Antonsen – 112news.dk

Brabrand: Natten til tirsdag den 26 december blev tre mænd anholdt på Jettesvej i Brabrand, efter at politiet fandt op i mod 300 kilo fyrværkeri, som mændene opbevarede i et kælderrum.




En kvik borger opdagede, at der luskede nogle mænd rundt på parkeringspladsen ved Jettesvej omkring klokken 2.40 og opførte sig mærkeligt.

Mændene bar papkasser ind fra en trailer, men hver gang der kom en bil, skyndte de sig i dækning.




En hundepatrulje blev sendt til stedet, men i første omgang kunne de ikke finde spor af mændene. Pludseligt kom tre mænd dog løbende ud fra en opgang.

Den ene stoppede frivilligt, da betjentene råbte efter dem, mens de to andre løb videre. En politihund løb efter og ledte betjentene hen til en opgang, hvor en beboer råbte, at der var nogle mænd på vej op ad trappen.




Betjentene gik ind i opgangen og fik anholdt de to andre mænd.

I kælderrummet, hvor mændene havde båret kasser ind, fandt politiet omkring 300 kilo fyrværkeri. Alt sammen lovligt fyrværkeri, men da mængden langt oversteg det, man må opbevare privat, blev alle tre mænd sigtet efter fyrværkeriloven.




Traileren viste sig at være stjålet, og da politiet også har en mistanke om, at fyrværkeriet er stjålet, blev mændene også sigtet for tyveri og for indbrud et ukendt sted.

De tre mænd er hhv. 18, 21 og 23 år.




Fyrværkeriet blev beslaglagt og kørt til opbevaring, indtil det skal destrueres.

/112news/




Denne artikel er set3369gange.