Traktor udbrændt på mark nær Mørkøv

Mørkøv: En bonde fik sig noget af en overraskelse, da der lørdag eftermiddag udbrød brand i traktoren, midt under arbejdet på en mark ved Ringstedvej nær Mørkøv.




Vestsjællands Brandvæsen modtog meldingen om branden klokken 13.52 og da de ankom til stedet, havde ilden allerede godt fat i traktoren som brændte voldsomt, ligesom ilden også havde bredt sig til den tilkoblede ballepresser, og der måtte derfor hurtigt tilkaldes assistance.

Det lykkedes dog hurtigt brandvæsnet at få styr på branden, inden den også fik fat i marken, men traktoren udbrændte totalt, mens der skete mindre brandskader på ballepresseren, men heldigvis kom ingen noget til ved branden.

/112news/




Se alle billederne fra branden i galleriet herunder. Foto. Morten Sundgaard – skadestedsfotograf.dk

« af 16 »




Denne artikel er set8147gange.