TV: To mindre uheld skabte massive kødannelser på Vestmotorvejen
To mindre uheld skabte massive kødannelser på Vestmotorvejen
Korsør: To mindre færdselsuheld på Vestmotorvejen ved afk. 42 Korsør, resulterede lørdag middag i massive kødannelser over Storebæltsbroen.
Politiet modtog lørdag klokken 11.50 en melding om et mindre færdselsuheld i østgående retning på Vestmotorvejen lige ved afk. 42 Korsør.
Der var tale om et mindre uheld uden personskade, men der gik ikke længe før køen hobede sig op på motorvejen mens oprydningen stod på.
Vestmotorvejen ved Korsør Østgående ved afkørsel 42 har vi et mindre færdselsuheld. Det giver kø tilbage mod betalingsanlægget ved Storebælt. Politiet er på vej – kør forsigtigt. Vagtchefen.
— Sydsjællands Politi (@SSJ_LFPoliti) 7. juli 2018
Omkring klokken 13 skete der så også et mindre uheld i det vestgående spor, lige ud for det første uheld.
Et tilkaldt fejeblad fik dog hurtigt ryddet op så trafikken atter kunne køre i vestgående retning, med mindre kødannelse til følge.
Først ved 13.30 tiden kunne politiet oplyse at der var helt ryddet op efter de to uheld, men at der var en længere kø over Storebæltsbroen, og der derfor ville gå nogen tid før trafikken ville være normal igen.
Så er der godt nyt på Vestmotorvejen ved Korsør. Der er nu ryddet op i begge retninger og alle spor er nu farbare. Der er meget trafik og fortsat kø, hav tålmodighed og opmærksomhed på trafikken, så vi undgår yderligere færdselsuheld. Vagtchefen.
— Sydsjællands Politi (@SSJ_LFPoliti) 7. juli 2018
/112news/
Denne artikel er set2382gange.