Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser ejeren af fundet musikudstyr under en ransagning
Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser ejeren af fundet musikudstyr under en ransagning
Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser ejeren af blandt andet professionelt musikudstyr; forstærker af mærket Skytec Amplifier Pro2000, mixer af mærket Skytec STM-2300, subwoofere af mærkerne JBL og Vonyx, Raveland-højtalere samt en Dolby Surround-Receiver.
Genstandene blev fundet i forbindelse med en ransagning af en bil i Varde med stjålne nummerplader. Ransagningen fandt sted lørdag den 20. maj kort efter midnat.
Ud over musikudstyret fandt politiet også effekter som bordgrill, fiskehjul, køletaske, gryder og pande, som kunne være stjålet fra et skur, udhus, kolonihavehus mv.
Det er derfor ikke sikkert, at tyveriet er opdaget og anmeldt til politiet, men vi håber ad denne vej at finde ejeren.
Politiets kontaktperson er politiassistent Johan Steffens, Varde Lokalpoliti, telefon: 7258 4750.
/Pressemeddelelse/
Denne artikel er set120465gange.