Stram Kurs: Tegn Muhammed dag på Motalavej i Korsør

Stram Kurs: Tegn Muhammed dag på Motalavej i Korsør

Fotograf. Lasse Antonsen og Kenneth Grymen – 112news.dk

Korsør: Stram Kurs med Rasmus Paludan var torsdag eftermiddag på Motalavej i Korsør som led i en tur landet rundt, i forbindelse med den internationale tegn Muhammed dag.

Der var dog ikke andre end en mindre gruppe lokale unge som var mødt op til den korte demo på Motalavej, hvor en af de unge fik lov at tegne en Muhammed tegning.

Stoppet i Korsør var et led i en landsdækkende tur med flere stop rundt om i landet, som endte i Skåne i Sverige, hvor der blev kåret en vinder blandt dagens tegninger.

Man kan se på Stram Kurs egen Facebook side, at formanden for partiet Rasmus Paludan selv begav sig ud i at tegne en tegning af profeten Muhammed under stor pressebevågenhed.

Demonstrationen på Motalavej forløb helt roligt, hvor kun en mindre gruppe lokale unge var mødt op. Politiet var dog talstærkt tilstede med flere mandskabsvogne, samt en drone i luften.

Rasmus Paludan sagde ingenting ved demoen som tidligere, da denne demo primært blev live streamet og handlede om at få lokale til at tegne en Muhammed tegning.

Under det meste af opholdet på Motalavej stod Rasmus Paludan og talte i telefon, men to af de fremmødte unge fik dog lov til at tegne en tegning.

Af sikkerhedsmæssige årsager skal alle rutinemæssigt visiteres inden de får lov at tale med Rasmus Paludan, og ved visitationen viste det sig at den ene af de unge havde en hobbykniv i lommen.

Her står betjenten med hobbykniven i hånden, som blev fundet på den unge mand der ville ind og tale med Rasmus Paludan. Foto. Kenneth Grymen – 112news.dk

Han blev derfor taget med ind i en politibil, hvor han blev sigtet for overtrædelse af våbenloven, ligesom hobbykniven blev konfiskeret.

Han fik ligeledes heller ikke lov at tale med Rasmus Paludan efter fundet af kniven i hans lomme.

Den anden af de unge fik dog adgang gennem afspærringen, hvor han tegnede en Muhammed tegning i form af to tændstik mænd. Fremgår det af Stram Kurs live stream.

Tegningen indgik i konkurrencen blandt alle dagens tegninger og der blev samtidig kvitteret med en Stram Kurs kasket.

Om det var kasketten eller konkurrencen om den bedste tegning der fik de unge til at deltage vides ikke.

/112news/

Denne artikel er set598gange.