Stor dykkerevent under Maritime Kulturdage i Korsør

« af 31 »

Af. Lasse Antonsen.

Korsør: Lørdag blev der traditionen tro afholdt den årlige ”Vanddag” Maritime Kulturdage i Korsør. Falck Sportsdykkerklub havde på dagen arrangeret en større dykkerevent i et samarbejde med Korsør Frømandsklub, Dykkerskolen fra DGI byen i København, samt Slagelse Kommunes – Blå Flag.

Omkring 60 dykkere fra hele landet deltog i eventen lørdag, hvor de mange dykkere blandt andet op samlede affald fra bunden af havnebassinet, som Kabeldepotets Kunstnergruppe, så brugte til at lave forskellige kunstværker af, efter temaet en March For Fred. Kunstnerne vil fortsætte arbejde de næste par uger.

Foto. Facebook.

Foto. Facebook.

Våben fundet på bunden af havnen

Blandt de mange fund fra bunden af havnen, var dukkede der endnu engang våben op fra dybet. Der var tale om et jagtgevær, samt en bajonet, som politiet afhentede til videre undersøgelse. Hvor våbnene stammer fra og hvorfor de er blevet smidt i havnen, vides ikke.

Spændende historier fra dybet og noget for børnene

For børnene var der opsat et stort akvarium med forskellige fisk og skaldyr, hvor børnene havde mulighed for at se og røre, mens havbiologen Søren Larsen, fra TV2 programmet Under Overfladen, kunne fortælle om de forskellige dyrearter og livet under hav overfladen.

Langs havnen var der dagen igennem forskellige boder, hvor blandt andet Korsør Frømandsklub havde en stand, hvor der kunne opleves forskellige fund fra skibsvrag, samt billeder fra en meget spændende dykkertur i nogle grotter, som den erfarende dykker Rene Kofoed fra klubben kunne fortælle spændende historier om.

Elever modtog undervisning under eventen

Dykkerskolen fra DGI byen havde på dagen valgt, at tage 21 elever med som kunne modtage deres undervisning under arrangementet, ligesom Korsør Frømandsklub kunne tilbyde et gratis prøvedyk, som startede i et bassin på kajen, hvorefter der ventede en lille tur i havnebassinet.

Kender du ejeren af dette militære id. Foto. Facebook.

Kender du ejeren af dette militære id. Foto. Facebook.

Soldaterskilt søger ejermand

Blandt de mange fundne ting i havnen, var også et af de mere specielle fund, nemlig et militær hundetegn, hvori der både er navn og cpr. nummer.

I den forbindelse efterlyser Korsør Frømandsklub ejeren af id skiltet, hvorpå der står Susanne Toft Odsen (24-11-45).

Skulle du være ejeren af dette, eller kender du Susanne, så kan Korsør Frømandsklub kontaktes via deres Facebook side Korsør Frømandsklub.

Hvordan det militære id er havnet på bunden af Korsør Havn og hvor det præcist stammer fra er dog stadig en gåde, men forklaringen må ventes, når ejeren til id´et er fundet.

Arrangørende meget tilfredse

– Jeg syntes arrangementet er gået rigtig godt, og jeg er rigtig glad for at så mange kiggede forbi dagen igennem og bakkede op om arrangementet. Vi havde blandt andet en 15 årig dreng, som var rejst vejen fra Jylland for at deltage, ligesom Dykker Gitte, fra Dykkerskolen i DGI Byen, havde valgt at tage 21 af sine elever med, som så kunne modtage deres undervisning under eventen. Dagen har også budt på forskellige fund, som Kabeldepotets Kunstnergruppe da også allerede fået lavet det første kunstværk af. Jeg syntes alt i alt det er gået over alt forventning, og vi forventer helt klart, at gentage succesen til næste år. Siger Jan Bøgelund fra Falck Sportsdykkerklub om arrangementet til 112 news.dk.



Denne artikel er set13697gange.