Status på nytåret 2018/2019 i Slagelse kommune

Brandslukning på Motalavej nytåret 2018-2019
Foto. Lasse Antonsen – 112news.dk

Det blev et nytår med en del uro og ballade i Slagelse Norby, hvor der blev skudt fyrværkeri af mod politi og brandvæsen, ligesom brandvæsnet måtte rykke ud til en del påsatte brande. Ellers har nytåret været forholdsvist roligt i kommunen, hvor 112news.dk var rundt i Korsør, Skælskør og Slagelse for at reportere begivenhederne.

Nytårsaftensdag startede meget stille, men sidst på eftermiddagen blev nytårstrafikken på vestmotorvejen afbrudt, da et færdselsuheld resulterede i en flere timer lang lukning af det østgående spor ved afkørsel 41 Tjæreby, mellem Slagelse og Korsør.

Artiklen fortsætter efter annoncen…

Lukningen af motorvejen gjorde at billisterne måtte ledes af motorvejen, og via en omkørsel for at komme på igen. Dette resulterede da hurtigt også i massive kødannelser i den tætte nytårstrafik og først ved 19 tiden var motorvejen åben for al trafik igen.

Video fra uheldet på vestmotorvejen. Fotograf. Michael Dex Deleurang Pedersen – 112news.dk

Kort efter hendes majestæt Dronning Magrethe var gået på skærmen med årets nytårstale, måtte brandfolkene rykke ud til dette nytårs første containerbrand på Revvej i Korsør. Brandfolkene fik hurtigt slukket branden inden de kunne returnere til stationen igen.

Klokken 19.14 måtte brandvæsnet endnu engang rykke ud til en brand i en container. Denne gang en større affaldscontainer ved supermarkedet Rema 1000 på Tårnborgvej i Korsør. Brandfolkene var hurtigt fremme på stedet hvor også denne brand hurtigt blev slukket.

Artiklen fortsætter efter annoncen…


Video fra containerbranden ved Rema 1000 på Tårnborgvej i Korsør. Fotograf. Michael Dex Deleurang Pedersen.

Efter branden i containeren ved Rema 1000 fik brandfolkene lov til at nyde nytåret med deres familie, inden de klokken 23.18 fik endnu en melding om en mindre brand, denne gang ved Motalavej hvor en knallert var i brand overfor Lidl.

Branden blev dog hurtigt slukket i ro og orden, inden brandfolkene lige kunne nå tilbage til stationen, inden nytåret skulle skåles ind og 2019 blev budt velkommen.


Video fra branden ved Motalavej. Fotograf. Lasse Antonsen – 112news.dk

Artiklen fortsætter efter annoncen…

Skød fyrværkeri mod politiet og brandvæsnet

Ved 22 tiden blev freden afbrudt i Slagelse, da der pludselig blev affyret noget fyrværkeri mod en politipatrulje, der kørte på Byskov Alle i Slagelse. Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Gerningsmændende stak dog hurtigt af fra stedet efter episoden, men kort efter genkendte betjentene dog den ene, som blev anholdt klokken 22 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Det var en 15-årig dreng fra Slagelse, som blev taget med til politistationen i Slagelse, og først løsladt igen tirsdag morgen klokken 6.28.

Artiklen fortsætter efter annoncen…

SLS-Vagt-Banner

Forholdsvis roligt nytår på Motalavej i Korsør

Nytåret har som flere af de forrige nytår på Motalavej i Korsør også været forholdsvist roligt, hvor der aftenen igennem var meget stille i området, men kort før nytåret skulle skåles ind, valgte to grupper unge af skyde med fyrværkeri efter hinanden.

Episoden så voldsom ud og blev da også betragtet af ordensmagten fra den nærliggende tankstation, men da der ikke var indkommet nogle anmeldelser fra beboere i området, som havde været utryg eller lignende, følte politiet ikke grund til at gribe ind i løgerne, som dog også hørte op kort efter midnat igen.

Video fra Motalavej som det så ud kort før midnat. Fotograf. Lasse Antonsen – 112news.dk

Artiklen fortsætter efter annoncen…

Nytårs raket ved at starte brand i hus

Nytåret var knap skålet færdigt, før brandfolkene i Skælskør måtte rykke ud til en brand i et hus på Boeslunde Byvej i Boeslunde mellem Korsør og Skælskør.

Her havde formentlig en raket ramt ned i taget på huset, hvor der var blevet slået hul i nogle tagsten, hvor der havde udviklet sig noget varme, samt lidt røg på husets første sal.

Brandfolkene fik dog hurtigt situationen under kontrol, og huset blev grundigt undersøgt, ligesom også en røgdykker blev sendt op for at undersøge taget udefra. Men intet tydede dog på en egentlig brand i huset og nytårs gæsterne kunne derfor hurtigt ånde lettet op og fortsætte festen.

Artiklen fortsætter efter annoncen…

annonce, annoncer, 112news.dk, news, krimi, nyt, nyheder

Brandvæsnet beskudt med fyrværkeri i Slagelse

Slagelse havde aftenen igennem været meget plaget af uro og påsatte brande, hvor politiet ved 22 tiden var blevet beskudt med fyrværkeri. Men vi var ikke kommet langt ind i det nye år før også brandvæsnet blev beskudt med fyrværkeri, under slukning af en brand på Kierulffsvej. Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Også denne personen stak af fra stedet, men blev hurtigt fundet af politiet og anholdt. Det var en 24-årig mand fra Slagelse, som også blev fundet i besiddelse af 0,46 gram kokain, og han blev derfor sigtet både for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og for ordensbekendtgørelsen. Den 24-årige blev løsladt igen klokken 4.45.

Også i Slagelse midtby blev fyrværkeriet anvendt på en uforsvarlig måde, da en 16-årig dreng fra Slagelse midt på natten fyrede seks skud af fra et bomberør, som var rettet ud mod Fisketorvet i Slagelse, hvor der både var kørende og gående trafikanter.

Politiet anholdte klokken 2.42 den 16-årige som blev sigtet efter straffelovens bestemmelser om at forvolde fare for andres liv eller førlighed, ligesom han blev taget med til afhøring på politistationen i Næstved. Den 16-årige blev løsladt igen klokken 10.16 nytårsdag.

Artiklen fortsætter efter annoncen…

Melding om brand i etageejendom var aviscontainer

Nytåret blev noget travlt for brandfolkene i Slagelse som aftenen igennem var rykket ud til adskillige brande i Slagelse, som dog kun var container og bilbrande.

Natten blev dog ikke meget bedre, da brandfolkene ved 1 tiden måtte rykke ud til en melding om brand i en etageejendom på Søndermarksvej i Slagelse, hvor der skulle være en kraftig røgudvikling fra en altan.

Der blev derfor sendt flere brandkøretøjer og politi til stedet, hvor der dog blot var tale om en brand i en aviscontainer som havde udviklet en del røg i området.

Brandvæsnet fik hurtigt slukket branden i aviscontaineren, inden de måtte pakke sammen, da der allerede var kommet en melding om endnu en containerbrand kun 200 meter væk.

Artiklen fortsætter efter annoncen…

Photocare Slagelse
Det var en brand i denne aviscontainer som var blevet anmeldt som bygningsbrand. Branden blev hurtigt slukket. Fotograf. Lasse Antonsen – 112news.dk

Under slukningen af branden i aviscontaineren var der indløbet en melding om en brand i en tøjindsamlings container bag Fakta på Pantholm i Slagelse.

Brandfolkene hastede derfor hurtigt videre til denne brand, hvor de dog måtte bruge såkaldte tågesøm, for at slukke ilden i containeren, som er meget lukket for at hindre tyveri, men altså også brandslukningen.

Efter noget tid lykkedes det da også at slukke denne brand, hvorefter der blev stille i nogle timer, inden Slagelse Brandvæsen måtte rykke ud til nattens sidste brand, som også var en container, men denne gang i Slagelse Midtby.

Brandvæsnet måtte bruge tågesøm for at slukke branden i denne tøjindsamlings container på Pantholm i Slagelse. Fotograf. Lasse Antonsen – 112news.dk

Nattens sidste brand for brandfolkene i Korsør blev også først tidligt nytårsmorgen, da en container endnu engang stod i brand på Revvej i Korsør. Også denne brand blev hurtigt slukket i ro og orden.

/112news/

Denne artikel er set2800gange.