TV: Savnet 51-årig mand fundet druknet i Korsør Havn
Savnet 51-årig mand fundet druknet i Korsør Havn
Korsør: Den 51-årige Hossein fra Korsør som blev meldt savnet for knap 3 uger siden, blev i dag fundet liggende livløs i vandet i Korsør Havn.
Meldingen om den livløse person i vandet i havnen kom klokken 15.46 tirsdag eftermiddag. Politiet sendte hurtigt en redningsbåd og ambulance til stedet.
Politiet og indsatslederen fra Slagelse Brand og Redning var hurtigt fremme på stedet. Men de måtte dog afvente, at båden fra Falck i Korsør blev sat i vandet.
Et par redningsbåde som var i området i andet ærinde, havde dog også hørt om personen i vandet, og de sejlede derfor hurtigt ind i havnen, hvor de hurtigt fik bjerget personen inden Falck nåede frem.
Tilskuere forstyrede redningsarbejdet
Da den livløse person var blevet bjerget op af vandet, bad politiet alle tilskuer om at gå videre så man kunne få personen op i en ambulance. Men trods henstillingen til tilskuerne, blev stadig flere ved at stimle samme på broen.
Da det ikke var muligt at skabe arbejdsro på stedet, valgte man i stedet at sejle til Flådestationen. Her kunne redningsmandskabet så få manden op i en ambulance uden tilskuer.
Den druknede var efterlyst mand fra korsør
Personen som redningsmandskabet bjergede op af havnen, har vist sig at være den 51-årige Hossein fra Korsør, som blev meldt savnet for knap 3 uger siden.
Ifølge BT har familien til den afdøde ved et ligsyn identificeret manden som værende den forsvundne Hossein.
– Personen har været savnet i tre ugers tid. Vi kan endnu ikke sige med sikkerhed, om han har ligget i vandet i al den tid, men det er meget sandsynligt,« siger Bo George Petersen, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi til BT.
Politiet kender endnu ikke den egentlige dødsårsag, men de mistænker dog ikke at der skulle ligge en forbrydelse bag.
/112news/
Denne artikel er set6392gange.
Pingback: TV: Savnet 53-årig fundet druknet i Korsør | 112news.dk