Rumænsk mand blev sulten under et indbrud og spiste børnenes madpakker
Rumænsk mand blev sulten under indbrud og spiste børnenes madpakker
Der mødte en vagt et ejendommeligt syn, da han i nat kl. 3.15 mødte op i Børnehuset Solsikken på Torvevænget i Tranbjerg.
Vagten reagerede på en alarm, der gik på stedet, men han kom lidt sent frem og regnede med, at der var falsk alarm, eller at gerningsmanden havde nået at stikke af.
Han gik en runde om børnehuset og opdagede et knust vindue ind til børnenes puderum. Da han gik ind i puderummet, lå en 28-årig mand og sov i en seng, han havde lavet af puderne.
Rundt omkring ham lå flere åbne madpakker, som han havde taget fra institutionens køleskab og spist af.
Vagten vækkede manden, der forholdt sig helt roligt, mens der blev ringet efter politiet. Den 28-årige madpakketyv blev anholdt og sigtet for indbruddet.
Da han er rumænsk statsborger, bliver han fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus i dag kl. 12.30
/Pressemeddelelse/
Denne artikel er set3121gange.