Politiet søger vidner til røveri og røveriforsøg i Fuglebjerg

Arkiv foto. Lasse Antonsen - LA-Pressefoto.

Arkiv foto. Lasse Antonsen – LA-Pressefoto.

Fuglebjerg: Politiet søger vidner et røveriforsøg mod Aldi på Bygagervej, samt et røveri mod Uno-X tanken på Sandvedvej, begge begået i Fuglebjerg fredag aften. Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Første hændelse var mod Aldi på Byagervej, hvor en røver indfandt sig i butikken klokken 16.37, hvor han med et koben truede en kassemedarbejder, slog til dankortterminalen og forlangte at få udleveret kontanter.

En anden kunde i forretningen trådte resolut til og bad røveren skride og smed ham ud af forretningen, uden udbytte, hvorefter han forsvandt bag butikken.

Røveren beskrives som:

Mand.

Ca. 20-25 år gammel.

Omkring 170 cm høj.

Spinkel af bygning.

Han var under røveriforsøget iført lys beige jakke, formentlig af mærket Canadian Goose, sandfarvede lærredsbukser og et par sorte Nike sneakers.

Fredag aften klokken 21.39 var det Uno-X-tanken på Sandvedvej som stod for tur, her var to mænd kommet ind i forretningen, hvor de selv havde tømt kasseapparatet for kontanter, som de fyldte i en sort sportstaske, sammen med nogle flasker spiritus og nogle pakker cigaretter.

Den ene af røverne truede med et koben og beskrivelsen af ham svarer nogenlunde til røveren fra Aldi tidligere på dagen.

Den anden beskrives som:

Mand.

Ca. 20-26 år.

160 cm høj.

Han var under røveriet var han iført en sort jakke, sorte bukser og sort maskering.

Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har måtte befinde sig omkring de to nævnte gerningssteder, omkring tidspunkterne for gerningerne, eller personer der har øvrige relevante oplysninger til de to sager. Politiet kan kontaktes på tlf. 114.

/112news/




Denne artikel er set5268gange.