Politiet har modtaget flere henvendelser om voldtægten på den 52-årige kvinde i Kalundborg
Politiet har modtaget flere henvendelser om voldtægten på den 52-årige kvinde i Kalundborg
Kalundborg: I går udsendte politiet en efterlysning på to gerningsmænd og vidner, til en sag om en voldtægt på en 52-årige kvinde natten til onsdag ved Vestre Havneplads i Kalundborg.
Som følge af efterlysningen har politiet nu modtaget otte nye henvendelser i sagen. Det bekræfter Midt og Vestsjællands Politi overfor TV-Øst.
Dog har henvendelserne i sagen endnu ikke ført til anholdelse af gerningsmændene til voldtægten.
Voldtægten fandt sted i området ved Vestre Havneplads i Kalundborg natten til onsdag, hvor kvinden blev overfaldet og voldtaget af to mænd, som efterfølgende løb fra stedet.
Politiet fik anmeldelsen klokken 00.44 og sendte hurtigt flere patruljer til stedet, som blev afspærrede og undersøgt for eventuelle spor.
Kvinden havde forinden voldtægten mødt to mænd, som havde spurgt efter en cigaret, hvilket hun gav dem.
Mændene fortsatte videre, men vendte hurtigt tilbage, hvor de gav kvinden et slag i hovedet, hvorefter hun blev fuldbyrdet voldtaget.
Offeret blev indledningsvist bragt til Holbæk sygehus og efterfølgende til undersøgelse hos Retsmedicinsk Institut for spor efter voldtægten.
Gerningsmændene Beskrives som:
Mand A
Dansk af udseende
18-20 år
175 cm
Kropsbygning: Almindelig
Hudfarve: Hvid
Hårfarve: Lys
Hårlængde: Kort
Talte: Dansk
Mand B
18-20 år
175 cm
Kropsbygning: Almindelig
Iført: Mørkt tøj
Lokalpolitiet i Holbæk og Kalundborg hører fortsat meget gerne fra vidner, der har set noget i området i tiden omkring anmeldelsen klokken 00.44 natten til onsdag. Eller hvis man skulle ligge inde med anden viden, som kunne være relevant for efterforskningen.
Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.
/112news/
Denne artikel er set4893gange.
Pingback: Politiet har anholdt to drenge for voldtægt i Kalundborg | 112news.dk