Politiet efterforskede muligt knivstikkeri i Korsør torsdag aften

Politiet efterforskede muligt knivstikkeri i Korsør torsdag aften

Korsør: Politiet afspærrede torsdag aften et større område omkring Halsskovvej i Korsør i forbindelse med et muligt knivstikkeri.

Politiet modtog torsdag aften kl. 21.51 en melding om et slagsmål på Halsskovvej i Korsør og sendte derfor flere patruljer til stedet.

Her viste det sig at flere personer havde været i klammeri med hinanden, hvorved en person havde pådraget sig et sår, som kunne stamme fra en kniv. Det skriver TV2-Øst.

Derfor afspærrede politiet dele af Halsskovvej, samt en parkeringsplads mod Revvej, som blev gennemsøgt af politihunde.

Der blev også indsamlet mulige DNA spor forskellige steder på Halsskov hvor hændelsen skulle være foregået.

Flere af de erhvervsdrivende som ejer nogle af butikkerne i gaden blev også kontaktet, med henblik på indsamling af videoovervågning.

Politiet har dog ikke mange oplysninger i sagen, men opfordre til at man henvender sig, hvis man har oplysninger i sagen. Politiet kan kontaktes på tlf. 114.

Ifølge TV2-Øst er der endnu ingen anholdte i sagen, ligesom manden med såret heller ikke er kommet alvorligt tilskade ved hændelsen.

/112news/

Denne artikel er set318gange.