TV: Politiet afspærrede større område på Motalavej i Korsør efter slagsmål

Korsør: Politiet fik tirsdag klokken 16.20 en anmeldelse om, at to mænd havde været oppe at toppes i en lejlighed på Motalavej i Korsør.

Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Da betjentene kort efter ankom til stedet, sad der en 46-årig mand i en opgang, som blødte fra et par småskrammer i ansigtet.

Efter en kort afhøring blev den 46-årige kørt til behandling for sine knubs på skadestuen, og af hensyn til efterforskningen afspærrede politiet et større område, men afspærringen blev dog hurtigt ophævet igen.




Kort efter episoden henvendte den anden deltager i tumulten sig på politistationen i Slagelse.

Det var en 40-årig mand, som også bor i området, og på baggrund af deres forklaringer blev den 40-årige anholdt klokken 16.50 og sigtet for vold, hvorefter han blev afhørt på politistationen, inden han blev løsladt igen klokken 18.50.

/112news/

« af 20 »




Denne artikel er set12593gange.