Påsat brand i forladt gård i Ugerløse

Påsat brand i forladt gård i Ugerløse

Fotograf. Casper Lytzen Hansen – 112News.dk

Ugerløse: Politi og brandvæsen måtte søndag aften rykke ud til en brand i en forladt gård på Sorøvej i Ugerløse.

Meldingen om branden indløb til alarmcentralen kl. 19.18, da der var set røg fra den forladte gård.

En politipatrulje var hurtigt fremme på stedet, hvor betjentene tydeligt kunne se flammer og røg fra den ene længe.

LÆS OGSÅ: Brand i lade ved forladt gård nær Sorø

Betjentene forsøgte at slukke ilden med en skumslukker, men brandvæsnet kom hurtigt frem og fik kontrol over ilden.

Branden blev slukket før den nåede at forårsage større skader på den ældre landejendom. Det oplyser Midt og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Branden blev hurtigt slukket, som formodes at være påsat, da gården står ubeboet hen.

Politiet tilkaldte derfor en hundepatrulje, som kunne undersøge området omkring brandstedet.

Artiklen fortsætter efter billedet…

Da branden var slukket blev området afspærret og gennemsøgt med en politihund efter spor. Foto. Casper Lytzen Hansen – 112News.dk

Mandag eftermiddag måtte brandvæsenet endnu engang rykke ud til samme gård, da der ingen var brand på stedet.

Det vides dog ikke om det var branden fra dagen før, som var blusset op igen, eller om der var opstået en ny brand.

/112news/

Denne artikel er set687gange.