Påsat bilbrand i Slagelse: Vidner hørte højt brag

Påsat bilbrand i Slagelse: Vidner hørte højt brag

Fotograf. Aleksander Christiansen – 112news.dk / Skadestedsfotograf.dk

Slagelse: En bil blev onsdag aften sat i brand på en parkeringsplads i Skovsøgade i Slagelse, hvorfra vidne hørte højt brag og så mand løbe fra stedet.

Slagelse Brand og Redning fik meldingen om branden kl. 22.14 og var kort efter fremme på stedet hvor bilen var helt omspændt af flammer.

Branden blev hurtigt slukket, hvorefter politiet begyndte at undersøge bilen og området omkring den, da alt tydede på branden var påsat.

LÆS OGSÅ: Mulig påsat brand i container i Slagelse Nordby

Et vidne havde hørt et højt brag og så en mand løbe fra stedet, hvor bilen holdt parkeret. Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Manden beskrives som:

  • Ca. 17-18 år.
  • 170-180 cm høj.
  • Spinkel af bygning.
  • Var iført en mørk hættetrøje, sorte Hummel joggingbukser med striber og mørke sko.

Politiet hører gerne fra vidner, der kan have oplysninger i forbindelse med bilbranden. Politiet kan kontaktes på tlf. 114.

/112news/

Denne artikel er set542gange.