Narkobillist anholdt efter færdselsuheld i Slagelse

Slagelse: En kvinde blev onsdag aften fastklemt i sin bil, efter hun stødte sammen med en anden bil på Elmedalsvej i Slagelse.

Ulykken skete da kvinden ville foretage en U-vending på vejen, uden brug af blinklyseset, hvilket en bagfra kommende bil overså, som derfor ramte kvinden.

Politiet og brandvæsnet fik meldingen om uheldet klokken 20.42, og de første meldinger lød på, at 1 kvinden var fastklemt i sin bil.




Det lykkedes dog brandvæsnet, at få kvinden ud på et spineboard uden at klippe i bilen, hvorefter hun i ambulance blev kørt til behandling på sygehuset.

– Kvinden blev efter ulykken bragt til sygehuset, men de sidste meldinger vi har, siger at der ikke er sket nogen person skade, det siger vagtchef Søren Østervig fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi til 112news.dk

Føreren af den anden bil som påkørte kvinden, kom ikke noget til ved uheldet, men en narkometertest af manden, viste dog et positivt resultat, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.




Der var tale om en 27-årig mand og da det samtidig viste sig, at han ikke havde et kørekort, blev han også sigtet for kørsel uden førerret, det oplyser vagtchefen til 112news.dk

/112news/

Se alle billederne fra ulykken i galleriet herunder.

« af 7 »




Denne artikel er set12815gange.